Jeg moedtes med Sandra i gaar i Kennedy Park som aftalt, og fik afproevet mit spanske, for hun kan naesten ingenting paa engelsk. Det gik nogenlunde, men der er stadig meget lang vej, til jeg bliver flydende i spansk. Vi spiste paa en restaurant taet paa Kennedy Park og det blev til ceviche, delikatesse nummer ét i Lima, der bestaar af raa, marinerede fisk. Bagefter gik vi om paa Frind´s Home og blev der i et par timer, men Sandra ville gerne ud og danse, saa vi gik tilbage til Kennedy Park for at finde et diskotek. Det foerste sted vi fandt ville de ha 80 soles i entré. 80 soles. Det er vanvittigt. 160 kr. pr. person for at komme ind paa et diskotek. Ingen tvivl om at det er overklassen der kommer der, for selv i Danmark er det rigtig mange penge. Den heoje pris er skyldes selvfoelgelig, at de vil holde poeblen ude, som f.eks. Sandra og mig, og det lykkedes ogsaa.
Fem minutter senere fandt vi et andet diskotek hvor der var gratis entré, og hvor vi ovenikoebet fik en gratis velkomstdrink. Velkomstdrinken var en Pisco Sour, der er Perus nationaldrik. Piscoen er braendevin der netop er fremstillet af vin og den produseres i stor stil omkring Ica, og Sour henviser til at den er syrnet med lime eller citron. Derudover er der tilsat sirup, noget der hedder Angostura Bitters og aeggehvide. Jeg havde ikke proevet det foer, og min oplevelse med et spejlaeg i La Paz, gjorde at jeg ikke rigtig havde lyst til at indtage noget der indeholdt raa aeg. Nu var den jo gratis, saa den gled ned og den smagte udmaerket.
Bortset fra det, var det dyrt paa diskoteket og de fleste drinks kostede omkring 30 soles. Det eneste der var rimelig billigt var en hel liter oel til 30 soles, saa saadan en delte vi. Saa for foerste gang i flere aar dansede jeg og der er en rimelig sandsynlighed at jeg har danset netop som jeg teknisk set fyldte 50 aar, eftersom, vi er seks timer bagud her, i forhold til Danmark, og jeg er fodt tidligt om morgenen.
Vi var noedt til at gaa inden tolv, for Sandra bor og arbejder temmelig langt vaek, 1 time og 45 minutter tar det hende at komme herind bussen.
Tillykke med at entre de voksnes rækker - herligt du fik lidt af en fest på din lange rejse. Mange hilsner fra det lune nord - hvor vi endda er begyndt at sætte skelmærker på alle dine afskårne rør. Og på fredag dør postboksen - breaking news fra Nordsjælland lige på din blog ;-)
SvarSletMange venlige hilsner
Ivan
Mange tak Ivan, selv om det nok er lidt overdrevet at kalde det en fest, men hyggelig var det. En glimrende idé at saette skelmaerker paa nogle af de halve roer, for der var ved at vaere fyldt op. Og postboksen kan I ogsaa sagtens undvaere. Om Henrik faar Nordeas breve et par timer senere er nok ligegyldigt.
SvarSletHilsen Steen