Efter at jeg havde skrevet mit indlaeg i gaar, drak jeg et par oel for at drukne sorgen over mit mistede kamera. Det var desuden ogsaa kedeligt at vente saa lang tid. Da guiden saa endelig kom viste det sig at han ikke havde en billet til toget til mig. En anden guide havde ellers sagt at togbilletten allerede var koebt til mig.
Det var den samme tur som dagen foer. Dvs. til fods mindst to timer, og jeg var allerede forsinket, for klokken var over tolv, og vi skulle moedes ved bussen kl. 2.

Jeg kunne selvfoelgelig selv ha koebt en togbillet til 18 dollars, men jeg taenkte at det kunne jeg nok naa. Saa jeg koebte en oel, og gik afsted ca. 10 min over tolv. Ved et-tiden standsede jeg og drak min oel, det var netop som toget koerte forbi. Jeg var ved at indhente nogle andre, og jeg taenkte at de nok ogsaa skulle med bussen kl. 2 saa der var ingen grund til at skynde sig. Lidt senere kom jeg forbi en gammel kone der sad med en spand med oel og sodavand. Hun sad i et laeskur, der kun bestod at nogle meget tykke stolper, der bar et tag. Rundt langs kanten, mellem stolperne der bar taget, laa der tilhuggede traestammer der var beregnet som siddepladser. Jeg taenke at naar der nu ikke var saa langt fram til de naeste, kunne jeg nok naa en oel til, saa jeg koebte en oel hos den gamle kone.

Jeg har adskillige gange hoert at det bedste sted at laere et sprog, er paa en bar, men det har nok ikke noget med baren at goere. I hvert fald var jeg blevet lidt beruset, saa jeg snakkede lidt med den gamle kone, og det ville jeg nok ikke ellers ha gjort.

I hvert fald havde hun boet meget afsides som det var i 40 aar, mens hendes mand havde boet der i over 50 aar saa vidt jeg kunne forstaa. De havde 10 boern, og de boede stadig i naerheden og en del af dem arbejdede i Aqua Caliente. Fire af dem var stadig singler, hvilket ikke er maerkeligt, oftersom der ikke boede saa mange i omraadet i det hele taget.

Efter et stykke tid spurgte jeg hende hvor lang tid det tog at gaa til den naeste station, og hun svarede at det tog en time, eller 40 minutter hvis jeg loeb. Lidt efter kom der nogle turister forbi der kom fra stationen, og jeg spurgte hvor lang tid de havde brugt, og de svarede at det havde taget omkring en time og et kvarter. Paa det tidspunkt var klokken blevet 25 minutter i 2, saa jeg taenkte at nu matte jeg afsted. Jeg slugte resten af min oel, der var af medium storrelse, dvs. 620 ml., og begyndte at loebe mod stationen. Efter 10 minutter indhentede jeg den gruppe, jeg havde vaeret ved at indhente foer. Det viste sig at vaere en flok japanere, og deres bus gik forst kl. 3. Fem minutter senere indhentede jeg en amerikaner med oppakning. Han mente at hans bus gik halv tre. Fem minutte senere indhentede jeg et par hvis bus gik kl. 2. Paa det tidspunkt kunne jeg godt ha stoppet med at loebe, men da jeg nu var saa godt i gang fortsatte med at loebe efter et par minutter. Jeg naaede ned til bussen et par minutter over 2, og der var selvfoelgelig rigelig tid.

Cusco har et klima der minder om danmarks i juni, i hvert fald paa denne aarstid, men der hvor jeg havde loebet var der meget varmere, fordi det ligger lavere, saa klimaet er naermest subtrobisk. Det syntes jeg var meget behageligt, faktisk mere behageligt end i baaede Lima og Huacachina, men det betoed selvfoelgelig ogsaa at jeg begyndte at svede voldsomt, da jeg stoppede med at loebe. Og selvfoelgelig var det helt overfloedig. Der gik mindst tre kvarter inden vi koerte, men saa fik jeg i det mindste tid til at koele af inden jeg skulle ind i bussen.

Hjemturen var ogsaa meget federe end turen derud, for da var jeg den eneste i bussen som talte engelsk. Det her var en anden bus og jeg kom til at sidde ved en pige der hedder Carol, og som var fra Lima. Som noget helt usaedvanligt var hun ganske god til engelsk, saa de seks timer tilbage til Cusco gik rimelig let.

Jeg var taget til Manchu Picchu i gaar, dvs. i virkeligheden Aguas Caliente, der er en lille turistby taet paa Manchu Picchu. Der er rimelig frygtelig her. Det minder naermest Bakken, bortset fra at det er en by. Dvs. en by der naermest udelukkende bestaar af hoteller og restauranter, og der er rigtig mange af dem.

Jeg havde naesten droppet Manchu Picchu fordi Samantha fortalte at det kostede omkring 300$ alt i alt at se det. En stor del af pengene var til det lille tog der koerer mellem Cusco og Aguas Caliente. 300$ er omkring 1600 kr. og saa meget gad jeg under ingen omstaendigheder betale for at se paa nogle gamle ruiner, men jeg fandt et sted hvor man for 100$ kunne kore med bus istedet ofr med toget. Hvis man korer med tog kan man koere frem og tilbage til Cusco samme dag, mens det kraever en overnatning her i Aguas Caliente naar man koerer med bus, fordi turen tar omkring 7 timer. Hotel og mad var med i prisen, og vi kom til Aguas Caliente i gaar aftes. Og da var det at jeg mistede mit kamera. Jeg havde det i lommen og der er selvfoelgelig en lille sandsynlighed for at det er faldet ud af lommen, men formodentlig er det stjaalet af en lommetyv. Aarsagen er  for saa vidt ligegyldig, specielt fordi jeg ikke ved hvorfor jeg mistede det, men det betyder at der ikke kommer flere billeder paa min blog. Om jeg saa gider fortsaette med at skrive paa den, er jeg heller ikke sikker paa.

Da vi ankom til Aguas Caliente i gaar aftes var her naesten moerkt, saa foerst i dag var vi deroppe. Det er enormt overbefolket, og jeg var ikke deroppe ret laenge. Til gengaeld proevede jeg at gaa et godt stykke paa inkastien. Mange turister tager en firedages vandretur paa inkastien, hvor man slutter ved Manchu Picchu, men jeg vidste godt at det ikke var noget for mig fordi, jeg ikke bryder mig om at vandre i en kaempe flok. Jeg fik det bekraeftet efter en halv times tid paa inkastien fordi saa moedte jeg de foerste, som kom vandrende imod mig. Og ikke ret lang tid efter var det naermest en lang raekke af folk der kom vandrende. Stien er relativt god, og man kan godt vandre to ved siden af hinanden, men det goer de fleste saa ogsaa, og det goer det naermest umuligt at overhale de andre. Jeg syntes det var gyseligt i den halve time jeg var en del af kolonnen paa vej tilbage til ManchuPicchu, men der er mange der nyder turen. Tilbage ved Manchu Picchu var der selvfoelgelig ogsaa massevis af folk, men det var maaske en anelse mere interessant, end at vaere paa Bakken eller i Legoland.

Til gengaeld er omgivelserne fantastiske. Bjergene er enormt flotte, og saa stejle at det er totalt umuligt at bevaege sig rundt, andet end paa de stier inkaerne lavede. Jeg var allerede oppe ved Manchu Picchu kl 6 i morges, men selv paa det tidspunkt var der masser af mennesker. Nu er kl. halv ti og jeg har allerede vaeret i Aguas Caliente en times tid, og har endnu to en halv time jeg skal vente, foer jeg skal tilbage mod Cusco.

I forgaars aften var jeg selvfoelgelig igen paa Paddy's Pub hvor jeg moedte en inder som hedder Bharat. Han er flyttet til USA og saa vidt jeg kunne forstaa, havde han ikke taenkt sig at flytte tilbage til Indien. I andet forsoeg lykkedes det at faa et nogenlunde billede af ham, men han ser noget anderledes ud i virkeligheden.

Bharat

I gaar lykkedes det omsider for Samantha og jeg at moedes igen. Hun har ogsaa vaeret i Cusco i flere dage, men foerst i gaar moedtes vi for at se paa en af sevaerdighederne i Cusco, Quorikancha. Det er resterne af et gammelt inkatempel og ligger midt i byen. 

Quorikancha

De gamle murrester fra inkatiden er bag soejlerne til hoejre i billedet.

Selv om Quorikancha skulle vaere en af de store sevaerdigheder i Cusco, saa syntes jeg ikke det var specielt interessant og det tror jeg heller ikke Samantha syntes, saa vi var der nok ikke mere end i en halv time, og gik istedet om pa Paddy's Pub. Der var ret fyldt selv om det var foerst paa eftermiddaggen, fordi der var en fodboldkamp i fjernsynet.

Samantha, som jeg moedte i Huacachina.

Syr Olei og en del af familien fra Norge var der ogsaa, og det var meget hyggeligt, saa jeg blev der indtil omkring kl. 8 om aftenen. 

Syr Olei er fyren med kasketten, fyren begved er broren der skal giftes, og som jeg endnu ikke ved hvad hedder, og fyren med den roede troeje lidt bagved er broren Marius. Planen er selvfoelgelig at gaa ned paa pubben igen i aften, og forhaabentlig moede Samantha og de norske broedre.

I dag gik jeg op paa den ene af bakkerne paa den modsatte side af dalen. Der er ikke saa langt, for Cusco er en meget langstragt by, men bakken er mindst dobbelt saa hoej som den bakke hotellet ligger paa. Det tog mig ca. en time og et kvarter at komme derop, og jeg havde egentlig regnet med at nyde udsigten et stykke tid, men et voldsomt regnvejr naermede sig hurtigt, og eftersom det oeverste stykke jeg skulle gaa, besttod af lerede jordveje skyndte jeg mig at gaa ned igen, fordi jeg absolut ikke havde lyst til at gaa rundt paa stejle fedtede veje. Turen ned tog kun tre kvarter.

Paa vej gennem centrum.

Taet paa toppen var der en masse tydeligt afmaerkede parceller, og et skur paa dem alle. Jeg har set det flere steder i Peru, og jeg gaetter paa at det er parceller til et nyt boligomraade, og at der er en lov i Peru om at der skal staa en bygning paa en husparcel, naar den foerst er solgt.

Den 24. december er den store handledag her. Allerede kl. 9 om morgenen var der propfyldt af mennesker, og bilerne lavede et stort trafikkaos. Plaza de Armas var omdannet til en stor markesplads og det myldrede med mennesker. Ellers plejer der at vaere meget stille og roligt om morgenen, men bestemt ikke den 24. december. Jeg har slettet billederne af menneskemylderet paa kameraet, og har kun nogle paa min mobil nu. Dem kan jeg ikke overfoere uden at det er ret besvaerligt, saa det dropper jeg.

Julemarked  paa Plaza de Armas, taget efter at eftermiddagsregnen begyndte.

Jeg var omme paa Paddy's Pub om eftermiddaggen, fordi jeg havde aftalt at moedes med Lorraine kl. 2, men hun dukkede ikke op. Min taalmodighed var heller ikke saa stor, saa jeg gik allerede 10 min over 2.

Cusco set fra hotellets altan.

Altanen er lukket hvilket er godt nok med hensyn til regn og temperatur.

Juleaften i Cusco

Juleaften forloeb meget stille og rolig her. Jeg gik ud for at spise aftensmad ved 7 tiden, men der var ikke et oeje paa nogen restaurant. Dvs. der sad nogle enkelte paa Jack's Cafe, saa der gik jeg ind og spiste min mad alene. Den bestod af nachos med en masse tilbehoer og var saadan set udmaerket. Bagefter gik jeg om paa Paddy's Pub og der var selvfoelgelig en del mennesker. Bla. en nordmand som hedder Syr Olei og som jeg snakkede en del med dagen foer. Denne gang snakkede jeg ogsaa med hans bror der hedder Magnus. De er i Peru sammen med en tredie bror og nogle venner fordi broren, som jeg ikke har moedt endnu, skal giftes med en peruviansk pige. Det er saa meningen at de skal flytte til Norge og bo bagefter.
Syr Olei fortalte at de havde medbragt julemiddaggen fra Norge, men at i Peru spiser de foerst julemaden efter kl. 12 midnat. Der skulle de saa spise ved svigerfamilien, saa vidt jeg kunne forstaa.

Efter kl. 12 midnat, fyrer de ogsaa en masse fyrvaerkeri af her. Dvs. det var mest kinesere og smaa kanonslag, raketter er sikkert for dyre.

Jeg var allerede tilbage paa hotellet ved halv ti tiden. Der er et faelles opholdsrum med tv, og en af de ansatte sad der. Eftersom det var ret kedeligt paa vaerelset uden tv, gik jeg ud for at snakke lidt med ham. Han hedder Walter og kommer fra Cusco. Han har hus, kone og boern, men seks ud af ugens syv dage arbejder han som nattevagt paa hotellet, hvilket naturligvis betyder at han sover her.
Han ser indiansk ud, men da jeg spurgte ham om han var efterkommer efter inkaerne, sagde han at han kun snakkede lidt quechua og at efterkommerne efter inkanerne havde quechua som modersmaal. Formodentlig er han mestiz, for det er en trediedel af befolkningen mens naesten halvdelen er quechua.

I Miraflores modte jeg en aeldre quechua. Dvs. han kom hen til mig og fortalte at han havde blaffet hele formiddaggen fra en by nord for Lima. Der havde han en skole for hjemloese boern, og han var blaffet til Lima for at proeve at skaffe 300 soles, og saa blaffe tilbage samme dag. Han fortalte at de fleste quechuaindianere ikke bryder sig om at tale spansk, og at hvis jeg laerte mig nogle faa ord paa quechua, ville quechuaerne blive meget glade naar jeg snakkede med dem. Jeg fik adressen paa skolen, og planen er at ta forbi, hvis jeg kan finde den. Han skrev navnet paa skolen, og omraadet den ligger i, i en lille ordbog i quechua, som jeg gav ham 20 soles for. Den har sikkert ikke vaeret mere end 1 eller 2 soles vaerd, saa det var mest et tilskud til hans projekt med at skaffe 300 soles paa en dag.

Jeg har nu ikke kastet mig over quechua endnu. Mit spanske er stadig meget, meget ringe, saa det var virkelig anstrengende at snakke med Walter, selv om han mente, at det hurtigt ville blive bedre. Men quechua maa vente, det har jeg absolut ikke overskud til nu.

Walter snakkede om noget der var paa toppen af bakken ganske taet paa som hedder Sacsaywaman. Jeg havde hoert om at der var en Kristusfigur i naerheden, saa jeg taenkte at det nok var den, saa jeg gik derop i dag.

En sidegade paa vej mod Sacsaywaman.

Det sidste stykke trappe paa vej mod Sacsaywaman.

Bag ved Kristusfiguren saa jeg at der var en masse ruiner, saa jeg gik derover imod for at ta nogle billeder. Der var ingen tvivl om at der skulle betales penge ved indgangen, saa jeg noejedes med at ta billeder paa afstand. I mellemtiden har jeg saa fundet ud af at det er ruinerne der hedder Sacsaywaman.

Sacsaywaman

Cusco set fra Kristusfiguren

Plaza de Armas set fra kristusfiguren

Selv om det kun tar omkring en halv time at gaa op til Sacsaywaman fra Plaza de Armas, saa var stort set alle andre turister deroppe kommet i biler. Maaske fordi der er trapper det meste af vejen, saa man bliver selvfoelgelig lidt bloed i benene, naar man naar derop.

Cusco maa ogsaa ha vaeret en stor by, da den var inkaernes hovedstad, for ogsaa dengang var Plaza de Armas centrum i byen, og der er alligevel et stykke op til Sacsaywaman.

Plaza de Armas

Plaza de Armas

Kristusfiguren set fra Plaza de Armas

Der ligger et stort marked ret centralt i byen, hvor man kan koebe alt mellem himmel og jord. En del af markedet er inde i en stor hal, og det er bla. derinde at man kan koebe koed, fisk, frugt, groensager, ost og den slags, foruden at man ogsaa kan spise derinde for smaa penge. Det er et populaert sted for baade peruvianere og turister, og det er ret interessant at gaa rundt derinde. Uden for hallen er der ogsaa et marked hvor der er en masse telte, saa mange at det er svaert at faa et billede af selve hallen.

Man kan lige ane toppen af taget paa hallen bag alle teltene.

Avenue El Sol, den stoerste vej i centrum.

En anden af de store veje i centrum.

Efter at jeg havde drysset rundt paa markedet et godt stykke tid, gik jeg ind paa Paddy's Pub, der ligger ved Plaza de Armas. Jeg havde ikke rigtig snakket med nogen siden jeg kom til Cusco, og jeg taenkte at en pub ville vaere et godt sted at moede andre. Pubben var fuldstaendig som en irsk pub i Danmark, og selv om det var midt om eftermiddaggen var den propfuld af folk, og stort set alle var vesterlaendinge. Jeg kom lynhurtigt i kontakt med en australsk pige der hedder Loraine. Dvs.hun var af hollansk afstamning og opfattede sig vist mest som hollaender. Hun havde arbejdet som frivillig i Amazonas, vist i Iquitos, i fire maaneder og nu havde hun seks uger ferie inden hun skulle hjem til Australien. Vi aftalte af moedes dagen efter kl. 2 samme sted, saa nu bliver interessant at se om hun dukker op.

Loraine

Loraine gik hjem ret tidligt fordi hun var bange for at gaa udenfor efter at det er blevet moerkt, men jeg blev der og snakkede med nogle af de andre, bla. Marcel der fra Grooningen i Holland.

Marcel

Jeg snakkede med flere andre, men fik ikke nogen billeder af dem. Ellers vil jeg tilfoeje at man kan faa noget rigtig laekkert med paa Paddy's Pub. Udvalget er ikke stort med maden er glimrende og ikke specielt dyr i forhold til lignende steder. Jeg fik en vegetarpizza, som er den bedste pizza jeg har smagt i lang tid. Paent stor og til 15,5 soles. Saa jeg har taenkt mig at spise frokost der i dag og proeve en af deres sandwiches. En 65 cl oel koster 10 soles, saa det gik haardt ud over mit budget i gaar, saa i dag skal jeg hoejest ha en eller to.