Den 24. december er den store handledag her. Allerede kl. 9 om morgenen var der propfyldt af mennesker, og bilerne lavede et stort trafikkaos. Plaza de Armas var omdannet til en stor markesplads og det myldrede med mennesker. Ellers plejer der at vaere meget stille og roligt om morgenen, men bestemt ikke den 24. december. Jeg har slettet billederne af menneskemylderet paa kameraet, og har kun nogle paa min mobil nu. Dem kan jeg ikke overfoere uden at det er ret besvaerligt, saa det dropper jeg.

Julemarked  paa Plaza de Armas, taget efter at eftermiddagsregnen begyndte.

Jeg var omme paa Paddy's Pub om eftermiddaggen, fordi jeg havde aftalt at moedes med Lorraine kl. 2, men hun dukkede ikke op. Min taalmodighed var heller ikke saa stor, saa jeg gik allerede 10 min over 2.

Cusco set fra hotellets altan.

Altanen er lukket hvilket er godt nok med hensyn til regn og temperatur.

Juleaften i Cusco

Juleaften forloeb meget stille og rolig her. Jeg gik ud for at spise aftensmad ved 7 tiden, men der var ikke et oeje paa nogen restaurant. Dvs. der sad nogle enkelte paa Jack's Cafe, saa der gik jeg ind og spiste min mad alene. Den bestod af nachos med en masse tilbehoer og var saadan set udmaerket. Bagefter gik jeg om paa Paddy's Pub og der var selvfoelgelig en del mennesker. Bla. en nordmand som hedder Syr Olei og som jeg snakkede en del med dagen foer. Denne gang snakkede jeg ogsaa med hans bror der hedder Magnus. De er i Peru sammen med en tredie bror og nogle venner fordi broren, som jeg ikke har moedt endnu, skal giftes med en peruviansk pige. Det er saa meningen at de skal flytte til Norge og bo bagefter.
Syr Olei fortalte at de havde medbragt julemiddaggen fra Norge, men at i Peru spiser de foerst julemaden efter kl. 12 midnat. Der skulle de saa spise ved svigerfamilien, saa vidt jeg kunne forstaa.

Efter kl. 12 midnat, fyrer de ogsaa en masse fyrvaerkeri af her. Dvs. det var mest kinesere og smaa kanonslag, raketter er sikkert for dyre.

Jeg var allerede tilbage paa hotellet ved halv ti tiden. Der er et faelles opholdsrum med tv, og en af de ansatte sad der. Eftersom det var ret kedeligt paa vaerelset uden tv, gik jeg ud for at snakke lidt med ham. Han hedder Walter og kommer fra Cusco. Han har hus, kone og boern, men seks ud af ugens syv dage arbejder han som nattevagt paa hotellet, hvilket naturligvis betyder at han sover her.
Han ser indiansk ud, men da jeg spurgte ham om han var efterkommer efter inkaerne, sagde han at han kun snakkede lidt quechua og at efterkommerne efter inkanerne havde quechua som modersmaal. Formodentlig er han mestiz, for det er en trediedel af befolkningen mens naesten halvdelen er quechua.

I Miraflores modte jeg en aeldre quechua. Dvs. han kom hen til mig og fortalte at han havde blaffet hele formiddaggen fra en by nord for Lima. Der havde han en skole for hjemloese boern, og han var blaffet til Lima for at proeve at skaffe 300 soles, og saa blaffe tilbage samme dag. Han fortalte at de fleste quechuaindianere ikke bryder sig om at tale spansk, og at hvis jeg laerte mig nogle faa ord paa quechua, ville quechuaerne blive meget glade naar jeg snakkede med dem. Jeg fik adressen paa skolen, og planen er at ta forbi, hvis jeg kan finde den. Han skrev navnet paa skolen, og omraadet den ligger i, i en lille ordbog i quechua, som jeg gav ham 20 soles for. Den har sikkert ikke vaeret mere end 1 eller 2 soles vaerd, saa det var mest et tilskud til hans projekt med at skaffe 300 soles paa en dag.

Jeg har nu ikke kastet mig over quechua endnu. Mit spanske er stadig meget, meget ringe, saa det var virkelig anstrengende at snakke med Walter, selv om han mente, at det hurtigt ville blive bedre. Men quechua maa vente, det har jeg absolut ikke overskud til nu.

Walter snakkede om noget der var paa toppen af bakken ganske taet paa som hedder Sacsaywaman. Jeg havde hoert om at der var en Kristusfigur i naerheden, saa jeg taenkte at det nok var den, saa jeg gik derop i dag.

En sidegade paa vej mod Sacsaywaman.

Det sidste stykke trappe paa vej mod Sacsaywaman.

Bag ved Kristusfiguren saa jeg at der var en masse ruiner, saa jeg gik derover imod for at ta nogle billeder. Der var ingen tvivl om at der skulle betales penge ved indgangen, saa jeg noejedes med at ta billeder paa afstand. I mellemtiden har jeg saa fundet ud af at det er ruinerne der hedder Sacsaywaman.

Sacsaywaman

Cusco set fra Kristusfiguren

Plaza de Armas set fra kristusfiguren

Selv om det kun tar omkring en halv time at gaa op til Sacsaywaman fra Plaza de Armas, saa var stort set alle andre turister deroppe kommet i biler. Maaske fordi der er trapper det meste af vejen, saa man bliver selvfoelgelig lidt bloed i benene, naar man naar derop.

Cusco maa ogsaa ha vaeret en stor by, da den var inkaernes hovedstad, for ogsaa dengang var Plaza de Armas centrum i byen, og der er alligevel et stykke op til Sacsaywaman.

Plaza de Armas

Plaza de Armas

Kristusfiguren set fra Plaza de Armas