Desvaerre er der kun to ind til videre, der har vaeret modige nok, til at sende en hilsen over min blog, dvs. under kommentarer. Det er min soester og svoger, og Ivan som jeg arbejdede sammen med i Hoersholm. Det er ganske ufarligt at sende en kommentar eller hilsen paa min blog og jeg vil svare samme sted som kommentaren er skrevet. For dem jeg er Facebookvenner med, er det selvfoelgelig ligegyldigt om det er over min blog eller over Facebook, men de som ikke er Facebookvenner med mig, kan bruge min blog. Her taenker jeg bla. paa en lidt aeldre kvinde og en fluefanger, begge bosiddende i det centrale Jylland.

I gaar ordnede de stroemmen i huset og vist ogsaa internetforbindelsen, saa derfor fik jeg ikke skrevet. Til gengaeld fik jeg oevet lidt fransk med Alain. Jeg har kun en gang foer foert en samtale paa fransk og det var til eksamen i gymnasiet. Det gik nu udmaerket. Dvs. jeg kunne sagtens forstaa hvad Alain sagde, men jeg var ikke helt i stand til selv at snakke flydende. Det gik alligevel saa godt at jeg har besluttet mig for at oeve mig noget mere i at snakke fransk naar jeg har mulighed for det. Alain tog videre i dag, men vi har begge planer om at tilbringe jul og nytaar i Cuzco. Alain har givet mig navnet paa et godt og billigt hotel i Cuzco saa jeg regner med at vi moedes der.

Alain fra Pyenaerne

Jeg moedte en amerikaner i gaar der hedder Deven. Han kommer fra en by ca. en times koersel nord for San Fransisco og han har rejst i Latinamerika i halvandet aar. Dvs. de sidste otte maaneder har han boet i Cuzco hvor han har spillet musik paa diverse spillesteder.

Deven

Deven bekraeftede min mistanke om at de ikke kan en pind engesk uden for Lima. Ikke engang noget som " thank you" aner de hvad betyder. Selvfoelgelig kan man godt rejse rundt uden at kunne en pind spansk, men hvordan forklarer man en taxachauffoer at man leder efter et billigt hotel, hvis man ikke aner hvad billig hedder paa spansk.

Det hjaelper mig enormt at mange af ordene paa spansk minder om de franske ord, og store dele af gramatikken er den samme, saa jeg skal ikke begynde helt fra bunden. Hotellet her er ogsaa et perfekt sted at studere, for her er meget roligt og det meste af dagen er jeg den eneste turist der er her.

Min bekymring for at blive overfaldet og roevet er ikke blevet mindre efter at jeg har moedt Alain og Deven. De er begge blevet roevet flere gange. Alain blev engang roevet i Costa Rica, hvor han blev  overfaldet bagfra af en roever som tog armen rundt om halsen paa ham og klemte til. Roeveren var meget staerk og han besvimede efter nogle faa sekunder. Da han vaagnede lidt senere, havde han faaet stjaalet alt undtagen sit toej. Det var dagen foer han skulle hjem til Frankrig, men hjemrejsen blev noedvendigvis udsat nogle dage. Heldigvis havde han den franske ambassade i naerheden. Saa hvis jeg skal overfaldes og roeves skal det helst vaere i La Paz i Bolivia for det er den naermeste danske ambassade. Ifoelge Deven er der saa ogsaa en rigtig god mulighed for at bliver overfaldet eller bestjaalet i La Paz og han oplevede selv at miste en masse penge i La Pas, der i oevrigt betyder Freden paa spansk. Der er selvfoelgelig ingen grund til at ta sorgerne paa forskud, men jeg maa passe paa saa godt jeg kan. Her i Miraflores er jeg meget sikker, for her vrimler det med politi og sikkerhedsvagter. Vi er nok nogenlunde lige saa godt beskyttet, som det danske kongehus.

Ronald og Marcello er ioevrigt blevet smidt ud af hotellet. Ronald mistede af en eller anden grund sine kunder, de havde vist benyttet et andet turistbureau end det han arbejder sammen med. Saa han var flad og kunne ikke betale regningen og hotellet blev vel traet af at vente. Hvorfor Marcello ogsaa blev smidt ud ved jeg ikke, men maaske fordi han er ven med Ronald, jeg aner det ikke. Nu findes der heldigvis Facebook, saa nu vil jeg proeve at kontakte ham derigennem.