De sidste par dage har de arbejdet med elektriciteten paa hotellet, saa i dag var jeg afskaaret fra at bruge computeren hele dagen. Det gir mig selvfoelgelig masser af tid til at studere spansk, men det bliver jo ogsaa lidt anstrengende i laengden. Derudover har jeg kedet mig lidt fordi Alain er taget af sted og der er ikke andre backpackere, i hvert fald ikke nogle backpackere jeg kan snakke med.
Til gengaeld fik jeg et par timers personlig undervisning i spansk i gaar. Ham, som er kommet paa hotellet de sidste par dage for at holde opsyn med vedligeholdelsen af elnettet hedder Cesar, og da han saa at jeg studerede spansk, paa det tidspunkt ved hjaelp af Asterix, blev ha meget interesseret i at hjaelpe mig. Jeg var bla. i tvivl om hvordan visse stavelser skulle udtales og derudover i tvivl om hvordan man rent fysisk skal holde tungen naar man skal udtale de meget rullende r'er.
Det fik han hjulpet mig med, saa nu boer jeg vide hvordan alle ord jeg laeser skal udtales. Jeg er saa ikke begyndt at oeve mig i at snakke endnu. Det burde jeg nok, men det bliver lynhurtigt traettende for de andre, naar det alligevel kun kan blive meget simple saetninger, saa ind til videre proever jeg paa isaer at laere verberne og deres grammatik. Drnaest prover jeg at laere alle de ord som binder sproget sammen, dvs. og, altsaa, naar, hvis, hvor, og den slags og ellers de vigtigste tillaegsord. Hvilket betyder at jeg stort set ikke aner, hvad jeg bestiller paa en restaurant.

Cesar. Han er ansvarlig for vedligeholdelsen af to hoteller og en kapabel laerer.

De fleste restauranter har det de kalder en menú, hvilket betyder dagens ret. Den kan koebes ved frokostid og til ud paa eftermiddagen, men ikke om aftenen. Som regel bestaar en menú af en forret, en hovedret og en dessert, og dertil en form for saftevand. Ofte kan man vaelge mellem 3-5 forskellige forretter og 3-5 hovedretter mens desserten, hvis der er en, er symbolsk og kun bestaar af et skefulde budding eller lignede. Menuerne er meget billige og koster fra 7-15 soles og maden er glimrende. Det er aabenbart saa billigt at restautanterne er fyldte ved middagstid, ogsaa paa en hverdag, og ogsaa ganske alminde arbejdere gaar derind i deres arbejdstoej for at spise. Om aftenen kan man desvaerre ikke faa en menú, saa der maa man koebe mad a la carte, og saa er prisen en helt anden. F.eks. fik jeg paa Café Italiano en menú med lasagne som hovedret for 12,5 soles, mens jeg i gaar aftes koebte en vegetarlagsagne paa en anden restaurant a la carte til 29 soles. Ok, saa var der ogsaa lidt mere lagsagne, men ikke saa meget mere. Hovedretter a la carte kan ogsaa vaere ret billige. De varierer i pris fra 10-50 soles alt efter hvor det er og hvad det er.

Der er et enormt udbud af forskellig mad, men ét navn der gaar igen naar folk snakker om mad er ceviche. Jeg hoerte allerede om fra min sidemand i flyet paa vej herned, og i gaar saa jeg en menú til 11 soles med ceviche som et valg til forretten, og saa maatte jeg proeve det.

Ceviche kan sammenlignes lidt med marinerede sild. Dvs. det er raa fisk som er marinerede paa en eller anden maade. Jeg vil sige at det smager langt bedre end end marinerede sild fordi den marinade der er brugt naermest er neutral, i modsaetning til de meget sure marinerede sild. Nu var der kun lidt ceviche fordi det var en forret, men paa de dyre restauranter koster ceviche som hovedret 50 soles og det maa jeg proeve paa et tidspunkt.