I forgaars aften var jeg selvfoelgelig igen paa Paddy's Pub hvor jeg moedte en inder som hedder Bharat. Han er flyttet til USA og saa vidt jeg kunne forstaa, havde han ikke taenkt sig at flytte tilbage til Indien. I andet forsoeg lykkedes det at faa et nogenlunde billede af ham, men han ser noget anderledes ud i virkeligheden.

Bharat

I gaar lykkedes det omsider for Samantha og jeg at moedes igen. Hun har ogsaa vaeret i Cusco i flere dage, men foerst i gaar moedtes vi for at se paa en af sevaerdighederne i Cusco, Quorikancha. Det er resterne af et gammelt inkatempel og ligger midt i byen. 

Quorikancha

De gamle murrester fra inkatiden er bag soejlerne til hoejre i billedet.

Selv om Quorikancha skulle vaere en af de store sevaerdigheder i Cusco, saa syntes jeg ikke det var specielt interessant og det tror jeg heller ikke Samantha syntes, saa vi var der nok ikke mere end i en halv time, og gik istedet om pa Paddy's Pub. Der var ret fyldt selv om det var foerst paa eftermiddaggen, fordi der var en fodboldkamp i fjernsynet.

Samantha, som jeg moedte i Huacachina.

Syr Olei og en del af familien fra Norge var der ogsaa, og det var meget hyggeligt, saa jeg blev der indtil omkring kl. 8 om aftenen. 

Syr Olei er fyren med kasketten, fyren begved er broren der skal giftes, og som jeg endnu ikke ved hvad hedder, og fyren med den roede troeje lidt bagved er broren Marius. Planen er selvfoelgelig at gaa ned paa pubben igen i aften, og forhaabentlig moede Samantha og de norske broedre.

I dag gik jeg op paa den ene af bakkerne paa den modsatte side af dalen. Der er ikke saa langt, for Cusco er en meget langstragt by, men bakken er mindst dobbelt saa hoej som den bakke hotellet ligger paa. Det tog mig ca. en time og et kvarter at komme derop, og jeg havde egentlig regnet med at nyde udsigten et stykke tid, men et voldsomt regnvejr naermede sig hurtigt, og eftersom det oeverste stykke jeg skulle gaa, besttod af lerede jordveje skyndte jeg mig at gaa ned igen, fordi jeg absolut ikke havde lyst til at gaa rundt paa stejle fedtede veje. Turen ned tog kun tre kvarter.

Paa vej gennem centrum.

Taet paa toppen var der en masse tydeligt afmaerkede parceller, og et skur paa dem alle. Jeg har set det flere steder i Peru, og jeg gaetter paa at det er parceller til et nyt boligomraade, og at der er en lov i Peru om at der skal staa en bygning paa en husparcel, naar den foerst er solgt.