Omsider skete der noget paa Friends Home. Ganske vist ikke til den positive side, men saa har jeg lidt at skrive om.

Der var ballade i gaar, og jeg var skyld i balladen, eller rettere min humus. Jeg havde lavet en humus og om aftenen blev Vanessa ved med at beklage sig over at hun var sulten, men hun gad ikke gaa ud for at spise. Jeg fortalte at jeg havde lavet humus og spurgte om hun kunne taenke sig et par humusmadder. Det kunne hun godt, og jeg lavede saa to, der bestod af groft franskbroed, humus, tomater, foraarsloeg og frisk koriander. Da hun havde spist den ene gik hun lidt ud paa tagterrassen hvor Cesar og to franskmaend, Benjamin og Pascal sad. Kort efter kom hun ind igen og saa begyndte balladen.

Cesar og de to franskmaend skaendtes vildt og Pascal endte med at gaa for derefter at komme tilbage og true Cesar, hvilket fik Cesar til at true med politiet og derefter forlod Pascal hotellet i vrede. Hvad der egentlig skete, ligger lidt hen i det uvisse, for der foreligger to vidt forekellige beretninger.

Ifoelge Cesar havde Benjamin gramset paa Vanessa (de har vaeret lidt sammen) og Cesar havde saa bedt Benjamin om at lade vaere, fordi der var boern paa hotellet og fordi folk kunne se det ude fra gaden. Benjamin havde saa svaret, at det kunne da vaere ligegyldigt og de var saa kommet op at skaendes, hvorefter Benjamin og Pascal havde sagt at de ville forlade hotellet den naeste dag. Cesar havde saa sagt at de kunne forlade hotellet med det samme.

Ifoelge Vanessa var Vanessa gaet ud til dem og havde fortalt at jeg havde lavet et par humusmadder til hende og Benjamin havde svaret at saadan nogle ville han da ogsaa gerne ha, hvorefter han havde omfavnet Vanessa og givet hende et knus. Det blev Cesar saa rasende over, at han greb fat i toejet paa Benjamin og skaeldte ham ud, hvorefter de kom op at skaendes.

Uanset hvilken version der er den rigtige, saa blev Benjamin paa terrassen og efter lidt tid blev han og Cesar venner igen. Efter at ha koelet af et kvarters tid uden for hotellet, kom Pascal tilbage og der herskede igen fred og idyl paa Friends Home. Og alt den ballade paa grund af min humus.

2. juni begynder jeg at arbejde igen. Det er tiltraengt for min rejse bliver langt dyrere end forventet. Jeg havde regnet med 45.000 kr. men umiddelbart ser det ud til at det loeber op i 60.000 kr. Baade i Peru og Bolivia har folk fortalt mig at her er blevet vaesentlig dyrere de sidste faa aar, saa det er en del af grunden til at jeg har brugt saa meget mere end forventet.

Det goer ikke saa meget at jeg skal arbejde igen. Naar jeg begynder igen, har jeg holdt 8 maaneders ferie og det er egentlig rigeligt. Jeg glaeder mig vildt meget til at cykle paa Nordsjaelland og i Kobenhavn og til at loebe lange ture i skoven. Det eneste problem er at jeg skal starte helt forfra med loebetraeningen, men det er der ikke noget at goere ved.

Jeg har faaet en mail fra Henrik, min tidligere chef, om at jeg kan vende tilbage til jobbet i Hoersholm, fordi deres nye medarbejder er vendt tilbage til sit fagomraade. Jeg har svaret at det vil jeg gerne, for jeg er ret flad naar jeg kommer tilbage, og jobbet er jo godt nok.
Om det saa bliver 6,5 aar mere er nok tvivlsomt, men det havde jeg jo heller ikke regnet med da jeg blev ansat i 2007. Desuden kan jeg vende tilbage til Helsingoer. Jeg elsker at bo der. Saa nu vil jeg begynde at undersoege om der er en passende bolig til leje i Helsingoer. Jeg er jo noedt til at vaere ret hurtig med at finde en bolig, for jeg regner med at starte i begyndelsen af juni.

Der er stadig fint sommervejr her, men jeg keder mig en del. Jeg burde tage nogle dage til Huaraz, men det er med garanti en natbus og jeg orker det ikke. Som regel faar jeg ikke sovet og er totalt smadret den naeste dag.

Tre uger tilbage og saa er min rejse hernede slut. I lang tid har jeg saa godt nok ikke rejst og jeg tror heller ikke jeg gider rejse de sidste tre uger. Lidt kedeligt er her, men det gaar. De sidste par dage er jeg ogsaa begyndt at lave min egen mad fordi jeg er blevt traet af restaurantmaden. Den smager saadan set ok, men de bruger ikke mange groensager i Peru, og formodentlig heller ikke i resten af Latinamerika, saa nu laver jeg selv min mad. Desuden bruger de heller ikke mange krydderier, men de er meget gode til at faa en god smag ud af de faa krydderier de bruger.

Der er egentlig ikke rigtig nogen penge for mig at spare ved at lave min egen mad. Supermarkedet i Miraflores er hamrende dyrt og mange madvarer er dyrerere end i Danmark. Stort set alt paa daase koster det samme i soles her, som det koster i kr. i Danmark, altsaa det dobbelte. En daase flaaede tomater koster f.eks. mere end 5 soles og 2,5 dl creme fraice koster 10 soles, for at give nogle af de vaerste eksempler. Til gengaeld koster friske groensager og fisk kun det halve af det, det koster i Danmark. For at faa tingene lidt billigere kan jeg gaa til et marked der ligger ca. en halv times gang fra mit hotel. Ved siden af markedet ligger en stor restaurant hvor en menu koster 5 soles, og saa billigt kan jeg daarlig nok selv lave maden. Til gengaeld kan jeg faa mange flere groensager. Jeg kan kun troeste mig med at jeg ikke er taget til Argentina. Ifoelge rygerne koster et kilo tomater mere end et kilo koed i Argentina, fordi naesten ikke spiser groensager. Bortset fra at en tomat saadan set er en frugt, men det er en anden sag.

Jeg har koebt de mest noedvendige toerrede krydderier og de er hamrende dyre her. I supermarkedet koster en lille smule sroedt sort peber 2,5 soles mens en boette koster mere end 8 soles. Selv paa markedet er de dyre, og i hvert fald dyrere end i en indvandrerforretning i Danmark, hvor jeg normalt koeber dem. Friske groenne krydderurter er til gengaeld billige og et bundt basilikum koster 1 sol.

Det varme sommervejr er vendt tilbage. Jeg troede ellers at det var forsvundet for foerst at vende tilbage om et halvt aar, men i gaar eftermiddags naaede temparaturen op paa i hvert fald 25 grader, selv nede ved stranden, og det tror jeg ogsaa den goer i dag. Der har ellers vaeret  en del dage hvor solen ikke har vist sig ret meget, og endda dage hvor den kolde klamme taage har ligget over Miraflores hele dagen. Ifoelge de lokale er der fire maaneder om aaret, hvor der uafbrudt er en kold klam taage, men forhaabentlig venter den indtil jeg er taget afsted.

Mit spanske er stadig lidt haltende naar jeg selv skal snakke, hvilket selvfoelgelig skyldes at jeg ikke snakker ret meget spansk, men mit ordforraad er ved at blive ganske godt. Paa Discovery, National Geography, Animal Planet og History Channal kan jeg forstaa stort set det hele. Det er saa bare irriterende at Discovery handler om maskiner og isaer biler, National Geography om folk der leder efter gammelt ubrugeligt skrammel, Animal Planet om folks kaeledyr og History Channal om Anden Verdenskrig. Lidt overdrevet, men der er godt nok mange udsendelser om netop de emner.

Efterhaaanden er jeg ogsaa ved at kunne forstaa hvad baade Homer, Bart og Marge siger, dog ikke det hele, og det er ikke sikkert at jeg kommer op paa Lisa niveau inden jeg skal hjem.

Hjemkomsten til Danmark bliver som planlagt. Jeg kunne foerst komme hjem den 7. maj hvis billetten skulle koste det samme som den jeg har, og ellers ville det blive en dyr billet. Da jeg alligevel skulle betale 1000 kr. for at aendre billetten opgav jeg det. Saa der er ikke mange penge tilbage paa kontoen naar jeg kommer hjem, men det vidste jeg allerede i midten af januar. Man kan sagtens rejse rundt hernede for det halve af hvad jeg har brugt, hvis man kan finde sig i at bo paa en sovesal og spise paa de billigste restauranter, og det gider jeg ikke.

Der kommer nok ikke saa meget mere paa denne blog. Allerede da jeg mistede mit kamera mistede jeg lysten til at skrive om min rejse, saa det har mest vaeret for at holde, isaer min famile orienteret om, hvordan det gaar mig, at jeg har skrevet.

Et stort tillykke til min mor her fra de sydlige egne. Da min mail aabenbart bliver sorteret fra som junkmail, kommer min hilsen derfor paa denne blog. Det kan saa godt vare at jeg vi snart ses.

Da det har vist sig at jeg skal betale penge tilbage i skat vil jeg proeve at faa aendret min billet saa jeg kan komme hjem noget tidligere. Jeg bruger ca. 8000 kr om maaneden hernede og saa mange penge bruger jeg i hvert fald ikke i Danmark. Det er absolut en streg i regningen at jeg ligefrem skal betale restskat, jeg fatter det ikke, men det skal nok passe.

Det gaer ikke saa meget at jeg skal tidligere hjem. Jeg hygger mig ganske vist ganske godt her i Miraflores, men vejret er ved at vaere rigtig godt i Danmark og det er foraar.

Saa slap jeg vaek fra helvedeshullet Mancora. Jeg var godt nok blevet advaret om at man skulle holde sig paa i store veje i Mancora om aftenen og natten, men det var ikke nok.

Jeg var egentlig holdt helt op med at drikke oel, men da jeg nu var i en rigtig ferieby, syntes jeg alligevel jeg ville drikke nogle. Om natten hvor jeg staar og smaasnakker lidt paa hovedgaden, med et par af de lokale smaaforbrydere, ville jeg gerne gi en oel. Der var en forretning der var aaben, saa jeg koeber tre oel, og har kun en 100S seddel (altsaa 100 soles). Der er to i forretningen, en ung og en aeldre kvinde og jeg giver den til den unge kvinde. Men jeg faar ingen penge tilbage. Det brokker jeg mig selvfoelgelig over, men istedet proever den aeldre kvinde at skyde et gitter for, for at lukke for butikken. Det proever jeg selvfoelgelig at forhindre, men de to smaakriminelle og en motortaxachauffoer, tar fat i mig og hiver og slider i mig saa de kan lukke gitteret og beholde de ca. 85 soles jeg skulle ha tilbage. Til sidst lykkes det dem at hive mig vaek fra gitteret saa de kan lukke det, og vi alle fire ender med at ligge og rode rundt paa jorden. En meget ung kommunal sikkerhedsvakt kommer hen til os og goer absolut ingenting. Formodentlig er det hans venner jeg ligger og roder rundt med. Under tomulten lykkes det dem ogsaa at stjaele en anden 100S seddel jeg havde i lommen. Da jeg omsider kommer op at staa igen, sparker jeg en hel del til gitteret, og til sidst giver hende den aeldre dame mig en 20S seddel og de andre siger at nu har jeg faaet mine penge. Eftersom en oel koster ca. 5 soles, mener jeg selvfoelgelig ikke at det er tilfaeldet, og kroeller den sammen, og smider den paa jorden. 20S fra eller til er ligegyldigt.

Den naeste dag moeder jeg en amerikaner, Donald, fra Californien der har boet i Mancora i 4 aar, og han mener at det er et "hell hole". Det er saa fordi at han har en kvinde i Mancora at han bor der. Han ser mine saar paa haenderne og spoerger om jeg har vaeret oppe at slaas. Jeg fortaeller hvad der er sket, og han viser tilsvarende saar paa haanden, og fortaeller at han blev overfaldet af fire unge fyre paa gaden. Han forsvarer sig med en knust flaske, og saarer en 17 knaegt saa meget at han maa paa hospitalet, men det er Donald der kommer til at betale regningen, fordi moderen siger at hun ikke har raad, og unge under 18 aar bliver ikke betragtet som forbrydere, uanset hvad de goer. Det er vist kun 118 soles Donald kommer til at betale, men det er grotesk, at de fire overfaldsmaend, slipper helt uden straf. Med den roevermentalitet befolkningen i Mancora, faar drengene sikkert ros af foraeldrene, naar det lykkes dem at roeve turisterne.

Donald mente Mancora var det vaerste sted i Peru, faktisk i hele Latinamerika, men jeg er nu ret sikker paa at Villa Salvador, hvor jeg var nede og besoege Sandra paa hendes arbejde, er et vaerre sted. Selv kl. 8 eller 9 om aftenen, mente Sandra at det var for farligt at gaa paa gaden. Flere peruanere har sagt til mig at der findes folk i Peru der vil draebe for en mobiltelefon, eller et par hundrede soles. Eftersom man kan hyre en lejemorder for helt ned til 500 soles, skal det nok passe. Der er kun en positiv ting at sige om kriminaliteten i Peru, og det er at det er relativt faa kriminelle, der gaar med skydevaaben, sammenlignet med de fleste andre lande i Latinamerika. Det siger saa heller ikke saa meget, eftersom kriminaliteten er taarnhoej i hele Latinamerika.

Mancora er godt nok en roeverrede uden lige. Det er absolut ikke et sted jeg kan anbefale, men efterhaanden er jeg blevet overbevist om at, det eneste jeg kan anbefale, er at holde sig vaek fra Latinamerika. Der er selvfoelgelig kriminalitet alle steder i verden, men for meget i Latinamerika efter min mening. Jeg tar til Miraflores i aften og er der i morgen eftermiddag. Saa i morgen vil jeg komme med en lidt naermere beskrivelse af Mancora.

Det ser måske fint nok ud men vandet er en lille sø mellem hovedgaden og stranden i Mancora og det er stærkt forurenet og stinker.

Jeg er taget paa en lille udflugt til Mancora, der er en bade- og surfby i det nordlige Peru. Byen ligger taet paa graensen til Ecuador og er ret lille men fyldt med restauranter og hoteller. Baade undelandske og nationale turister kommer her, og bla. jetsettet i Peru.

Det var en pige paa hotellet som overtalte mig til at ta herop. Hun hedder Vanessa og kom paa Friends Home kort tid efter at jeg var ankommet. Hun er vaeret vaek en stor del af tiden, bla. fordi hun var i Mancora med sin kaereste. De har vaeret kaerester i 5 aar, men han er fra Schweiz,  og for et par uger siden tog han tilbage til Schweiz. Efterhaanden er Vanessa og jeg blevet rigtig gode venner, og hun syntes jeg burde ta en tur til Mancora. Hun sagde at der var masser af unge piger i minimale bikinier og mente at det ville vaere lige noget for mig. Saa jeg har forladt mine to smukke veninder i Lima og er taget herop for at studere tingene ved selvsyn.

Vanessa

Jeg er foerst lige ankommet og har ikke vaeret nede ved stranden endnu, men selve byen er ikke saerlig interessant. Den er ikke saerlig paen og virker ret fattig. Baade Vanessa, og ejeren af hotellet hvor jeg har indlogeret mig, har advaret mig om at faerdes paa de smaa veje efter at det er blevet moerkt, det er for farligt.

Det var en lang tur herop, naesten 20 timer, og det er et helvede for mig fordi jeg ikke kan straekke benene ordentlig. Jeg har tidligere skrevet om Cruz del Sur, men jeg er gaaet over til at bruge Oltursa fordi saederne er konstrueret lidt anderledes saa det giver en smule mere benplads. Samtidig vaelger jeg et saede ved gangen saa jeg kan straekke benene ud paa gangen, hvis ikke jeg kan faa et saede allerforest hvor jeg kan straekke benene op i vinduet. Oltursaa er ogsaa en smule billigere og maden bedre, selv om det er lidt svaert at lave statistik, eftersom jeg kun har koert to gange med Cruz del Sur og fire gange med Oltursa. Det kostede 117,50 soles for en enkeltbillet herop og det er jo ret billigt. Vanessa siger at man kan flyve naesten lige saa billigt, men jeg foretraekker at bevaege mig paa landjorden naar jeg rejser. Det er ikke fordi jeg er bange for at flyve, men jeg kan godt lide at se landskabet forandre sig undervejs.

Bag facaden i Mancora ligger denne stinkende pøl.

Mancora "City"

Den lille hytte på hotellet jeg boede i.

Selvfølgelig var der et soppebassin på hotellet, som de formodentlig har kaldt en pool.

Landskabet er stadig meget toert, men heroppe er der lidt buske og smaa traer, og lidt vissent graes. Klimaet er fint her. Varmt og solrigt aaret rundt, men der er ogsaa kun nogle hundrede kilometer til aekvator.

Saa vidt jeg ved blev der kun draebt 6 ved jordskaelvet forleden dag. Der kom ogsaa en tsunami, og mindst 100 baade blev oedelagt i en havn. De skrev i avisen at hvis Lima var blevet ramt af et tilsvarende jordskaelv ville 400.000 boliger vaere blevet alvorligt skadet og tusindvis af mennesker ville vare doede.
I dag var der saa en artikel om de mangelfulde flugtveje fra stranden, som jeg ogsaa har naevnt tidligere. Der er i hvert fald ikke der man har lyst til at opholde sig i tilfaelde af et jordskaelv. Der har vaeret et par efterskaelv og Sandra toer ikke gaa ned paa stranden af angst for flere jordskaelv. Jeg var dernede i dag, og der var masser af mennesker, saa det er i hvert fald ikke saa mange der bekymrer sig om der skulle komme et jordskaelv.

Efter nogle dage med en del taage er vejret heldigvis igen blevet rigtig behageligt, men det varer nok ikke saa laenge foer taagen for alvor slaar igenem. Ejeren af hotellet har et andet hotel, en times koersel herfra, og det ligger saa langt fra kysten at taagen sjaeldent naar derind, selv om vinteren. Hotellet er af langt bedre standard end Friend´s Home, og har ogsaa swimmingpool, og det koster det samme for en overnatning, men jeg foretraekker at blive boende paa Friend´s Home fordi det er centralt, og fordi der er enormt hyggeligt. Der er lidt for meget gang i den i weekenderne, men det deltager jeg ikke i, og paa trods af ret meget larm ind i mellem, lykkes det mig alligevel at sove. Desuden er jeg igen holdt op med at drikke oel og saa er der slet ikke noget ved, at vaere med til festerne.

Der var et jordskaelv i gaar paa omkring 8.2 paa Richter skalaen i det nordlige Chile i gaar. Der blev udsendt et tsunamivarsel med jeg ved ikke om der kom nogen. Jeg ved heller ikke om der er nogen der er blevet draebt, men der finder jeg nok ud af i loebet af i dag.

Jeg har tidligere skrevet at der paa hotellerne altid er skiltet meget, meget grundigt hvordan man kommer ud af hotellet. Ofte staar der endda SALIDA over doeren selv om der slet ikke er andre doere i rummet. I foelge Sandra skyldes denne skiltning, at folk skal kunne finde ud af bygningen, ogsaa naar de er i panik under et jordskaelv. Paa Friend´s Home er der godt nok ikke skiltet med SALIDA inde paa vaerelserne, men der er pile og skilte i alle faellesrummene. Desuden er der paa strategiske steder paa hotellet, installeret noedbelysning, som automatisk taender, hvis stroemmen forsvinder, saa folk ogsaa kan finde ud om natten, hvis stroemmen skulle forsvinde under et jordskaelv.

Sandra besoeger mig et par gange om ugen, og det er selvfoelgelig meget hyggeligt. Det gaar lidt bedre med at forstaa hende for hun er blevet lidt bedre med ikke at tale alt for hurtigt men naar hun glemmer det og taler lynhurtigt fatter jeg ikke ret meget. Forhaabentlig naar jeg at blive saa god til spansk at jeg kan forstaa hende, ogsaa naar hun taler hurtigt inden jeg skal hjem til Danmark.

Dagen brugte jeg på at gå nogle kilometer mod øst til en bydel der hedder San Borja. Det var fordi det var overskyet og lidt tåget og jeg tænkte at lidt længere væk fra kysten var der nok sol. Det var der også men jeg fandt ud af at solen også var kommet frem i Miraflores lidt senere. I San Borja var der 25 grader og det tvivler jeg på at der har været i Miraflores.

Som det kan ses på billederne er der en del grønne områder i San Borja.