Jeg er taget paa en lille udflugt til Mancora, der er en bade- og surfby i det nordlige Peru. Byen ligger taet paa graensen til Ecuador og er ret lille men fyldt med restauranter og hoteller. Baade undelandske og nationale turister kommer her, og bla. jetsettet i Peru.

Det var en pige paa hotellet som overtalte mig til at ta herop. Hun hedder Vanessa og kom paa Friends Home kort tid efter at jeg var ankommet. Hun er vaeret vaek en stor del af tiden, bla. fordi hun var i Mancora med sin kaereste. De har vaeret kaerester i 5 aar, men han er fra Schweiz,  og for et par uger siden tog han tilbage til Schweiz. Efterhaanden er Vanessa og jeg blevet rigtig gode venner, og hun syntes jeg burde ta en tur til Mancora. Hun sagde at der var masser af unge piger i minimale bikinier og mente at det ville vaere lige noget for mig. Saa jeg har forladt mine to smukke veninder i Lima og er taget herop for at studere tingene ved selvsyn.

Vanessa

Jeg er foerst lige ankommet og har ikke vaeret nede ved stranden endnu, men selve byen er ikke saerlig interessant. Den er ikke saerlig paen og virker ret fattig. Baade Vanessa, og ejeren af hotellet hvor jeg har indlogeret mig, har advaret mig om at faerdes paa de smaa veje efter at det er blevet moerkt, det er for farligt.

Det var en lang tur herop, naesten 20 timer, og det er et helvede for mig fordi jeg ikke kan straekke benene ordentlig. Jeg har tidligere skrevet om Cruz del Sur, men jeg er gaaet over til at bruge Oltursa fordi saederne er konstrueret lidt anderledes saa det giver en smule mere benplads. Samtidig vaelger jeg et saede ved gangen saa jeg kan straekke benene ud paa gangen, hvis ikke jeg kan faa et saede allerforest hvor jeg kan straekke benene op i vinduet. Oltursaa er ogsaa en smule billigere og maden bedre, selv om det er lidt svaert at lave statistik, eftersom jeg kun har koert to gange med Cruz del Sur og fire gange med Oltursa. Det kostede 117,50 soles for en enkeltbillet herop og det er jo ret billigt. Vanessa siger at man kan flyve naesten lige saa billigt, men jeg foretraekker at bevaege mig paa landjorden naar jeg rejser. Det er ikke fordi jeg er bange for at flyve, men jeg kan godt lide at se landskabet forandre sig undervejs.

Bag facaden i Mancora ligger denne stinkende pøl.

Mancora "City"

Den lille hytte på hotellet jeg boede i.

Selvfølgelig var der et soppebassin på hotellet, som de formodentlig har kaldt en pool.

Landskabet er stadig meget toert, men heroppe er der lidt buske og smaa traer, og lidt vissent graes. Klimaet er fint her. Varmt og solrigt aaret rundt, men der er ogsaa kun nogle hundrede kilometer til aekvator.