Undervejs mod Potosi

Potosi

Jeg har vaeret inde inde i en mine her i Potosi. Jeg har ikke undergoegt de naermere omstaendigheder, men jeg gaar ud fra at Potosi blev grundlagt af spanierne, fordi de ville udnytte forekomsten af soelv. I kolonitiden var Potosi en af verdens rigeste byer, men de indianere som arbejde som slaver i minerne var naturligvis ikke rige.

Minen ligger i bjerget i baggrunden.

Der arbejder stadig 4500 menneskerne i minerne, og 900 af dem er boern. Det er virkeligt forfaerdeligt. Gangene er meget lave, ind i mellem maaske kun 120 cm hoje, saa en stor del af tiden maatte jeg gaa krumboejet, og det var ret anstrengende.

Fordi jeg var den eneste der ikke talte spansk, i hvert fald ikke godt nok til at forstaa hvas der blev sagt under en rundtur, fik jeg min egen guide. Hun er quecua, og baade hendes mor og far er doede paa grund af arbejdet i minerne. Faren doede ved en ulykke i minerne, og moren doede paa grund af silicose "stenlunger". Det haevdes at i alt 8 millioner mennesker er doede paa grund af arbejdet i minerne.

Jeg og min guide besoegte en meget ung mand paa 19 aar, som sad og forberedte spraengladninger, dybt nede i minen. Spraenglandingerne bestod kun af roer af avispapir som han fyldte med amoniumnitrat. Han havde arbejdet i minen i 1 aar og tjente mellem 500 og 1000 bolivianos om ugen. Det skal sammenlignes med at en ung skolelaerer tjener ca. 2000 bolivianos om maaneden.

Alle der er mange miner i bjerget, men alle minerne har en "tio" altsaa en "onkel". Denne tio er en statue med horn, som sidder i minen og passer paa dem der arbejder der, hvis man altsaa ofrer til ham. Det er fordi at over jorden hersker Gud, men under jorden hersker Djaevlen. Minearbejderne betragter ikke deres tio, som en ond djaevel, men netop som en onkel der passer paa dem, hvis man altsaa ofrer til ham.
Det var i oevrigt spanierne som fandt paa det med at tilbede en tio. Paa et tidspunkt naegtede de at arbejde, og spanierne lavede saa en gud med horn og sagde at han ville komme efter dem hvis de ikke arbejdede. Gud er Dios paa spansk, men d findes ikke paa quecuan, og saa blev det til Tio.
Vi var selvfoelgelig forbi den lokale Tio, og min guide ofrede et par cigaretter og lidt sprit til ham.

For at forberede mig til turen, saa jeg en film i loerdags der hedder "The devils miner" Den handler om en 14aarig dreng der har arbejdet i minerne de sidste fire aar, fordi hans far doede, og familien har brug for pengene for at overleve. Han gaar i skole halvdelen af dagen, for kun med en uddannelse kan han komme vaek fra minerne. Han ved, at hvis han ikke kommer vaek fra minerne, kan han regne med at doe af silicose som 35-40aarig. I dokumentarfilmen haevdede de, at langt de fleste af de boern der arbejder i minerne, aldrig kommer vaek derfra.

Det var en interessant oplevelse, men det er godt nok noget af det vaerste arbejde jeg overhovedet kan forestille mig.

Dagen efter tog jeg mod Uyuni, og billederne nedenunder er fra turen dertil.