Jeg nyder absolut at vaere tilbage i Miraflores igen. Frisk luft fra havet, og supergode restauranter i massevis. Frem for alt nyder jeg at vaere paa Friend´s Home igen, med koekken, koeleskab, stue, tagterasse, og computerrum ikke mindst.

Jeg vil sige, at hvis jeg tar ud paa en laengere rejse igen, saa bliver det med en baerbar computer. Meget, meget ofte, har jeg opgivet at skrive paa en internetcafe, fordi tastaturet ikke har vaeret i orden, eller der har vaeret for meget larm til at jeg kan koncentrere mig. Eller det har vaeret for besvaerligt at skrive naar jeg har vaeret inspireret til at skive, fordi jeg har vaeret paa et hotel og saa har skullet ud af doeren for at finde en internetcafe. Godt nok er det ikke en rejsebeskrivelse til et dagblad eller en avis, men kun en beskivelse til min familie og mine venner, men derfor vil jeg alligevel gerne skive lidt mere detaljeret end jeg har gjort.

Der er alt for mange detaljer jeg har undladt, men som laeseren sikkert vil synes er lidt interessante. Som f.eks. at der i Sukre, og i sikkert mange andre byer i Bolivia, ikke findes tagrender og nedloebsroer. I stedet loeber vandet fra taget direkte ned i hovedet paa dem der gaar paa fortovet. I mange tilfaelde kan vandet ikke loebe direkte fra taget og ned, men i stedet for at lede det ned i et nedloebsroer, loeber vandet ud af nogle roer i taghoejde, som rager en meter eller to ud fra muren. Dvs. at vander staar i en tyk straale ned midt paa fortovet, fra maaske 10 meters hoejde eller mere. I andre tilfaelde naar roeret ud til vejen, men det kan sproejte saa meget, at man alligevel bliver lidt vaad naar man gaar forbi paa fortovet.

Den slags detaljer er der mange af, men nogle gange glemmer jeg, hvad jeg vil skrive, naar jeg omsider kommer om paa en internetcafe, eller ogsaa er der maaske saa meget larm, at jeg ikke kan koncentrere mig om at skrive, og derfor kun skriver det allermest noedvendige.

Om jeg saa kommer ud at rejse igen er umuligt at vide. Hvis jeg faar et velloennet, interessant job naar jeg kommer tilbage, kommer jeg ikke ud at rejse igen foreloebig, for dybet set befnder jeg mig bedst i Danmark, eller i hvert fald i Nordeuropa. Hvis det bliver et lortejob til en lorteloen, kommer jeg nok ret hurtigt ud at rejse igen, og hvis jeg slet ikke kan finde et job, kommer der formodentlig en langt mere spaendende blog end denne, om de ydmygelser man bliver udsat for, hvis arbejsgiverne af en eller anden grund ikke vil ansaette en. Jeg tror nu nok at det bliver ret let for mig at finde et job, men jeg paatager mig saa ogsaa stort set alt, og naesten hvor som helst. Og nu er jeg noedt til at stoppe fordi en af de ansatte er ved at larkere traevaerket og jeg er ved at blive kvalt. Det er han sikkert ogsaa.