Ca. fem kilometer fra Puno, ude i Titicaca, ligger der nogle flydende oer. Jeg havde aldrig hoert om dem foer jeg kom til Puno, men det er aabenbart det stoerste turistmaal ved Titicaca. Et folk hvis navn jeg ikke kan huske, byggede dem for at komme vaek fra de aggresive inkaer og et andet agressivt folk.
Det loed jo meget spaendende med de flydende oer, saa i dag tog jeg ud og kiggende paa dem. Det kostede 10 soles for baadturen og 5 soles i en afgift til folket der lever derude. Den lokale hoevding tog imod os og fortalte en masse paa spansk som jeg kun forstod halvdelen af, men han fortalte ogsaa lidt til mig paa engesk. Vi var ca. 15 turister, men jeg var den eneste gringo. De fleste andre var fra Peru.
Oerne er lavet af en slags siv som der er massevis af i soen, og de er flere meter tykke. Det tar et aar at lave en oe, og saa kan den holde i 20-30 aar. Jeg gaetter paa at en oe er 20-30 meter i diameter og de er fortoejet til bunden med lange reb. Paa oerne havde de saa nogle smaa hytter der selvfoelgelig ogsaa var lavet af siv. Det smarte er, at hvis man bliver uvenner med naboen, kapper man fortoejningen og sejler oen et andet sted hen. Hoevdingen fortalte at kun 10 familier levede paa den traditionelle maade paa oerne, men eftersom der var enormt mange oer, maa der vaere rigtig mange som lever af turisterne. De faa familier der levede traditionelt, levede isaer af fiskeri.
Deres traditionelle baade var ogsaa lavet af siv, men mange af dem var ombyggede, saa de var bundet sammen to og to, som en pontonbaad, og der var et gulv ind over dem. Over gulvet havde et lavet en platform paa soejer, hvor man ogsaa kunne gaa op. Hoevdingen spurgte os om vi ville sejle med sivbaaden, over til en stoerre oe, hvor man kunne kobe mad og andre ting. Det ville naesten alle, og det kostede lige 10 soles ekstra. Han brugte en jolle med paahaengsmotor til at skubbe os derover og det tog ikke meget mere end fem minutter, saa det var en indbringende sejltur for ham. Et kvarters til efter kom motorbaaden vi havde sejlet med ogsaa derover, saa de par stykker der ikke gad at sejle med sivbaaden kom alligevel derover.
Den store oe var nok omkring 50 gange 30 meter og der var et par restauranter og nogle souvinirbutikker, bygget i trae og siv.
Det var selvfoelgelig meget sjovt at gaa rundt paa en oe, bygget af siv, og det var der aabenbart mange der syntes, for efterhaanden var der rigtig mange motorbaade derude, maaske 10-20 stykker. Man lagde nu ikke rigtig maerke til at der var saa mange turister, for omraadet med de flydende oer er ret stort, og ikke sammenhaengende.
Desvaerre har vejret aendret sig i dag. Det regnede hele natten og hele formiddaggen har der vaeret koldt og overskyet, men nu er solen omsider brudt frem.
hej steen har været på nettet og set billeder fra titicara søen det ser meget spændende ud der er kommet nogle feriepenge fra dit gamle job og en hilsen fra bodil og deandre hilsen mor
SvarSletHej mor.
SvarSletTak for hilsenerne. Ja det er saamaend meget interessant her, men en anelse for koeligt. Jeg har vaeret forkoelet siden jeg forlod Cusco men det gaar vel over.
Hilsen Steen