Som jeg skrev i forgaars er jeg kommet til Copacabana, altsaa i Bolivia. Copacabana er ikke ret stor, men en rigtig turistby saa der er masser af hoteller og restauranter. Jeg tror at de fleste der kommer hertil tar ud til en af oerne i Titicaca, og de fleste til Isla del Sol. Isla del Sol ligger to-tre timers sejlads fra Copacabana, saa man kan sagtens noejes med en dagtur dertil. En stor del af dem som tar til Isla del Sol, tar en enkelt overnatning, og det gjorde jeg ogsaa. Heldigvis fandt jeg et billigt hotel, og det kostede kun 30 bolivianos. Kursen er ca. 127 bolivianos for 100 kr. hvilket vil sige at jeg betalte ca. 25 kr. Det var saa godt nok med faelles bad, men det gjorde ikke saa meget, eftersom der stort set ikke var andre gaester paa hotellet.
Isla del Sol er en nydelig oe, uden veje, hvilket vil sige at der er dejlig stille selv midt om dagen, fordi der ikke er nogen biler. Vil man rundt paa oen, maa man enten sejle, og der er er en god forbimdelse mellem den nordlige og sydlige del af oern, fordi der er saa mange baade paa grund af de mange turister, men ellers maa man gaa, og oen er baade lang og bakket.
Oen er meget paen, stort set skovsoes, men med spredte traer, og fordi den er saa bakket, med masser af smaa marker, lavet som smaa terasser. Oeverst bliver markerne brugt til graesning, men ellers bliver der dyrket mange kartofler og boenner.

Det hotel jeg havde fundet laa ret hoejet, og der var en fantastisk udsigt ud over en del af Titicaca. Det var naesten som at vaere ved Middelhavet, hvis ikke det var fordi at det var ret koeligt naar solen forsvandt.
Jeg kunne sagtens vaere blevet paa oen nogle flere dage, men det var ret kedeligt, fordi jeg var alene. Jeg gik en enkelt tur op paa en af de naermeste bakker, hvilket blev en ret lang tur alligevel, og moedte en bonde paa toppen, som ogsaa noed udsigten. Simon tror jeg han hed. Foedt og opvokset paa oen, og det var ikke haardt arbejde han var i gang med, eftersom han bare holdt oeje med sine graessende koer.

Paa vejen tilbage til hotellet moedte jeg Daniel, som jeg ogsaa havde snakket lidt med, da han kom forbi mit hotel mens jeg sad med en oel, og noed udsigten ud over Titicaca. Han er fra Argentina og 50 aar, saa vi er naesten jeavnaldrende. Vi fulgtes ad paa vejen tilbage og snakkede sammen saa godt det kunne lade sig goere. Dvs. han kan en smule engelsk, men mindre end jeg kan spansk, men eftersom han gerne vil laere at tale engelsk, talte han paa engelsk saa godt det kunne lade sig goere, og jeg talte paa spansk. Det gik, men det er noget anstrengede, saa jeg maa bare blive bedre. Vi moedtes igen i morges, men han er taget videre til La Paz nu.

Da jeg kom til Copacabana, moedte jeg ogsaa tre brasilianske venner som rejste sammen, og det gik noget bedre med at snakke sammen fordi de to af dem talte glimrende engelsk og den tredie kunne forstaa det. Tilfaeldet ville at jeg moedte dem igen i dag i Copacabana, men nu er de ogsaa taget videre til Puno. Jeg naaede dog at faa et raad om at bestige et bjerg i naerheden af La Paz paa mere end 5000 meter. Eftersom jeg er fuldstaendig tilvaennet hoejden heromkring, tror jeg at jeg vil prove det. Egentlig ville jeg hellere lidt laengere ned i varmen, men jeg maa lige proeve bjerget foerst, for det bliver naeppe lettere for mig end nu.