Jeg fik besteget det lille bjerg Chacaltaya i dag. Det naar ganske vist op i 5400 meter, men der er en vej naesten helt til toppen, saa det var kun omkring 150 hoejdemeter der skulle bestiges. Dvs. det var den foerste top, men jeg var langt foran de andre saa jeg gik op til en top der laa lidt hoejere, og naaede derop samtidig som de foerste naaede toppen lidt laengere nede. Kun en enkelt af de andre forsoegte at gaa derop, en australsk pige, men hun vendte om fordi hun ikke var sikker paa at hun kunne naa det. Det kunne hun nu sagtens ha gjort, for de andre var enormt sloeve. Jeg maa indroemme at jeg ogsaa kunne maerke den tynde luft og maatte ogsaa hive noget efter vejret paa vej derop.
Vi var enormt heldige for dagen foer havde der vaeret koldt og overskyet, men i dag havde vi fint solskin. Dvs. i hvert falad der hvor vi var, for der var saadan set en del skyer. Et kvarter efter at vi var koert fra toppen, fik vi ogsaa et voldsomt haglvejr.

Vi koerte saa til dagens andet udflugtsmaal, Valle del la luna, Maanedalen. Der er lidt Legoland over det, for der er masser af smaa trapper og broer, men det er noedvendigt, for Valle de la luna er et omraade med voldsom jorderosion. Det ser ret fasinerende ud, med soejler af jord der staar tilbage. Samtidig er der varmt i Valle de la luna. Det gamle centum af La Paz ligger i ca 3600 meters hoejde, mens de oeverste dele af byen ligger i omkring 4000 meter. Saa hvis Cusco var bakket, saa er La Paz naermest bjergrigt. Valle de la luna ligger i udkanten af byen og betydeligt lavere en centrum, og samtidig er landskabet som skabt til at blive opvarmet af solen, saa i Valle de la luna havde jeg den varmeste dag, siden jeg forlod Huacachica.

La Paz er ikke saerlig groen, men de stejle bjergsider goer at den paa en maade alligevel er flot. Paa en del af de stejle skraaninger, er der smaa skove, saa lidt groen er byen alligevel, selv om der naesten ikke er parker. Som ved Titicaca er de fleste af traerne eucalyptus, men der ogsaa andre arter af traer.

I gaar moedtes jeg med Samantha paa den engeske pub, og vi har ogsaa aftalt at moedes igen i dag, men et andet sted, for musikken var saa oeredoevende at det var vanskeligt at snakke sammen. Maaske var det derfor der naesten ikke var nogle kunder. I dag bliver det maaske ogsaa sidste gang at Samanthe og jeg moedes for hun vil videre til den store saltsoe, og jeg overvejer endnu en bjergbestigning. Jeg er endnu ikke helt sikker, men der findes et bjerg paa 6088 meter i naerheden. og det skulle vaere relativt let at bestige. Jeg har aldrig foer interesseret mig for at bestige et bjerg, men det kunne jo vaere lidt sjovt at prove paa at bestige et bjerg der er saa hoejt. Det tar mindst to dage, og det kroever rigtig udstyr, som jeg ogsaa skal leje. I morgen vil jeg prove at undersoege hvor billigt jeg kan faa det. Turen i dag kostede mig 100 bolivianos, plus 30 i entre, mens den australske pige havde betalt 70 plus de 30 i entre. Det sted som solgte mig turen i dag, vil ha 1050 bolivianos for en tredagestur, til det bjerg som jeg ikke kan huske hvad hedder, men jeg er ikke klar over om det inkluderer leje af udstyr. Vores guide i dag sagde at jeg bare skulle tage en todages, og saa bliver det selvfoelgelig billigere. Jeg er heller ikke sikker paa at jeg har lyst til at bestige bjerget, men det er fordi det, det meste af dagen var gemt af en stor sky. Det er jo ikke saa sjovt at gaa op paa toppen af et bjerg, hvis man alligevel kun kan se nogle faa meter.