Saa blev det omsider nytaarsaften. Jeg var taget ned paa Paddy's Pub ved halv syv-tiden men der var ikke ret mange paa det tidspunkt. Jeg fik en af deres glimrende pizzaer, og gik om paa en internetcafé for at surfe lidt bagefter. Da jeg kom tilbage ved otte-tiden var der mange flere mennesker og intet problem at finde nogen at snakke med.

Nytaarsaften er der tradition for at gaa klaedt i gult, inklusiv undertoejet, men der var ikke mange som var klaedt i gult. De fleste havde til gengaeld en gul halskaede af plastik om halsen, det havde jeg altsaa ikke.
Det var ret ubestemmeligt hvornaar det blev nytaar, for det meste af fyrvaerkeriet blev fyret af inden midnat. Der var en masse smaa raketter, men ikke ret mange store, saa det var ikke specielt flot.

Plaza de Armas var propfuld af mennesker. Der var virkelig mange. Jeg stod og snakkede med en hvid sydafrikaner, Allan, paa den store trappe paa Plaza de Armas, da jeg saa at mange af menneskerne naermest bevaegede sig afsted som en flod i menneskehavet. Allan sagde at det var fordi at det bragte lykke at gaa en runde rundt om pladsen nytaarsaften. Jeg tvivler paa at der var ret mange i floden af mennesker, der selv troede paa det. De har nok bare syntes at det var sjovt at vaere en del af floden i menneskehavet.

Allan og jeg gik tilbage paa pubben ret kort tid efter midnat, fordi vi regnede med at der ville blive propfyldt af mennesker inden ret lang tid. Lige ved indgangen til pubben moedte jeg Samantha. Hun skulle ha vaeret ud og spise med et par amerikanske piger, men de var blevet bestjaalet. Om de ogsaa havde mistet passene, ved jeg ikke, men middagen var blevet aflyst. De havde betalt dyrt for den, for den var ogsaa med champagne, saa Samantha spurgte om jeg ville med om paa restauranten, for at se om vi i det mindste ikke kunne faa champagnen. Hun havde deres to armbaand med der var indgangsbilletten. Jeg regnede ikke med at Samantha ville faa noget ud af det, og desuden er champagne alt for surt til min smag, saa jeg ville ikke med. Samantha gik med op i pubben i fem minutter, men forsvandt saa for at proeve paa at faa champagnen. Jeg kunne lige saa godt vaere taget med, for lidt efter blev der propfyldt i pubben og jeg kunne ikke finde en eneste af dem jeg havde snakket med tidligere paa aftenen.
Fra baren smed de maengder af gule hatte ud, saa jeg fik mig en gul hat. Desuden var der nogle der smed en masse smaa gule stykker papir ud over folk. Det var smaa runde stykker gult papir, der var omkring 3-4 mm i diameter, og det kom ind over alt. Jeg fik slaebt en del med hjem paa hotellet, men heldigvis er det ikke mig der skal goere rent. Saa ud over fyrvaerkeriaffaldet, er der ogsaa masser af smaa stykker gult papir paa gaderne.

Jeg var tilbage paa hotellet ved et-tiden, saa jeg var nogenlunde frisk i dag. Jeg brugte saa eftermiddagen i dag paa at gaa om til Cruz del Sur, for at koebe en billet til Puno. Samantha tar til Puno i aften og jeg tar til Puno i morgen aften, saa vi ses formodentlig i Puno, selv om jeg ikke har taenkt mig at blive der mere end to-tre dage, og derefter vil jeg ta videre mod Bolivia.
Puno ligger ved Titicaca soen i omkring 3800 meters hojde, saa der er nok lidt koeligt der.

Paa vej tilbage til hotellet fra Cruz del Sur kom jeg til at gaa forkert. Man kan ikke fare vild i Cusco, for man kan altid bruge bakkerne omkring byen til at orientere sig, men jeg kom til at gaa en anden vej tilbagte. Tilfaeldigvis kom jeg forbi en en lokal vegetarrestautant. Selv om jeg har opgivet at vaere vegetar mens jeg rejser her, taenkte jeg at naar den nu var der, kunne jeg lige saa godt proeve den. Maden var billig. 5 soles for en menu, der bestod af en suppe til forret. Hovedretten var noget besynderligt noget der var friturestegt, kogte boenner og majskerner, en kartoffel med lidt sovs og salat der mest var rodloeg. Der var ogsaa en ubestemmelig dessert og en kop te. Suppen smagte ok, det gjorde teen ogsaa, men resten kunne jeg godt ha undvaeret. Der var ellers masser af lokale kunder i restauranten, men hvis de aldrig har smagt god vegetarmad, tror de jo at det skal smage elendigt.
Generelt undgaar jeg vegetarmad her i Peru. Jeg forsoeger mig ind i mellem, men det kan de altsaa ikke lave, saa jeg vil hellere spise noget koedmad der i en eller anden grad er spiselig, eller ligefrem god som paa Paddy's Pub, frem for at spise noget elendig vegetarmad.
Selv i Lima, hvor maden generelt var udmaerket, kunne de ikke lave vegetarmad. Jeg provede pasta med pesto, og det var hvad jeg fik. Lidt pasta i en enorm maengde pesto og ikke andet. Jeg provede ogsaa en vegetarlasagne, og den bestod af ca. 50% ost. Pasta med ost, er pasta med ost og ikke andet. Halvt af hver.
Pasta med groensager, er pasta med groensager. De har ikke fantasi til at forstille sig at man kan komme groensagerne i en tomatsovs. Eller drysse lidt ost ovenpaa.
Her i Cusco er pasta med ost, en lillebitte smule ost og masser af pasta.

Det eneste vegetarmad jeg har faaet ind til videre som jeg synes er godt, er vegetarpizzaer. Dem har jeg proevet paa fire forskellige restauranter, og de har alle vaeret udmaerket. Faktisk bedre end de skodpizzaer man kan koebe i Danmark. Nu gider jeg bare ikke kun at leve af pizzaer, og selv om pizzaen paa Paddy's Pub er supergod, saa har jeg ogsaa provet en sandwich, en burger, en karryret, og en slags koedfars med tilbehoer og det har alt sammen vaeret godt, selv med koed. Saa min aftensmad kommer jeg nok ogsaa til at indtage paa Paddy's Pub, og eftersom det eneste vegetariske alternativ til pizzaen er en suppe, bliver det nok ikke vegetarmad. Fremover bliver maden uden oel. Jeg har allerede overskredet mit budget med mere end tusind soles, og jeg vil hellere skaere oellene vaek, frem for at skulle leve af noget elendigt mad.