Ronaldos kaerste, Sandra, kom paa besoeg igen i gaar. De inviterede mig paa middag. Dvs. Sandra ville staa for maden. Hun havde taenk at lave ceviche, der er raa fisk og meget populaert. De spurgte om vil skulle koebe fisken paa det lokale marked eller i et supermarked, og jeg syntes selvfoelgelig at vi skulle handle ind paa det lokale marked. Det viste sig desvaerre at de slet ikke har et marked i Miraflores fordi det er et overklassomraade saa vi maatte gaa et paent stykke for at komme derhen. Det var selvfoelgelig interessant med alverdens slags groensager, frukt, fisk og koed i en masse smaa boder. Desvaerre glemte jeg at ta kameraet med, men det bliver nemt at finde igen for det laa lige neden for Fields der havde et kaempeskilt paa taget af et hoejhus.
Vi delte udgifterne til maden og tog en taxa tilbage til hotellet. Det kostede 4 soles, men da jeg kun havde en 5 soles mynt lod jeg ham beholde den sidste sol. Jeg gav 50 soles for taxaen til hotellet, og selv om der var meget laengere var der i hver fald ikke 10 gange saa langt. Formodentlig skulle det kun ha kostet 25 soles, men saadan er det at vaere turist. Derfor tar jeg kun meget sjaeldent en taxa. Normalt gaar jeg, ogsaa selvom der er langt, eller ogsaa tar jeg en lokal bus. Det sidste bliver lidt svaert har saa laenge jeg ikke kan tale spansk, saa jeg arbejder intenst paa at laere det.

Vi blev enige om at droppe fisken og lave kylling i stedet for. Det var efterhaanden blevet et paent stykke hen paa eftermiddagen da vi omsider kom til markedet, og frisk fisk der skal spises raa, skal vaere saa frisk som overhovedet mulig. Desuden havde Ronaldo og Sandra ogsaa inviteret de to som arbejder paa hotellet med paa aftensmaden plus en af Ronaldos venner fra hotellet.

Maden var ganske udemaerket, men selvfoelgelig ikke helt saa god som moden paa restautanten dagen foer. Det kan man heller ikke forlange. Sandra arbejder paa en moebelfabrik med at larkere og male og den slags, og ikke som professionel kok.

Ronaldos ven Marcello

Vores stue, med tv, bar, og en sofa der er saa bloed at man ikke sidder eller ligger i den, man drukner i den. Heldigvis er der tre, saa man kan altid saette sig over i en af de andre, naar man traenger til at komme op til overfladen.

Vores dejlige tagterasse.