Jeg var taget til Manchu Picchu i gaar, dvs. i virkeligheden Aguas Caliente, der er en lille turistby taet paa Manchu Picchu. Der er rimelig frygtelig her. Det minder naermest Bakken, bortset fra at det er en by. Dvs. en by der naermest udelukkende bestaar af hoteller og restauranter, og der er rigtig mange af dem.

Jeg havde naesten droppet Manchu Picchu fordi Samantha fortalte at det kostede omkring 300$ alt i alt at se det. En stor del af pengene var til det lille tog der koerer mellem Cusco og Aguas Caliente. 300$ er omkring 1600 kr. og saa meget gad jeg under ingen omstaendigheder betale for at se paa nogle gamle ruiner, men jeg fandt et sted hvor man for 100$ kunne kore med bus istedet ofr med toget. Hvis man korer med tog kan man koere frem og tilbage til Cusco samme dag, mens det kraever en overnatning her i Aguas Caliente naar man koerer med bus, fordi turen tar omkring 7 timer. Hotel og mad var med i prisen, og vi kom til Aguas Caliente i gaar aftes. Og da var det at jeg mistede mit kamera. Jeg havde det i lommen og der er selvfoelgelig en lille sandsynlighed for at det er faldet ud af lommen, men formodentlig er det stjaalet af en lommetyv. Aarsagen er  for saa vidt ligegyldig, specielt fordi jeg ikke ved hvorfor jeg mistede det, men det betyder at der ikke kommer flere billeder paa min blog. Om jeg saa gider fortsaette med at skrive paa den, er jeg heller ikke sikker paa.

Da vi ankom til Aguas Caliente i gaar aftes var her naesten moerkt, saa foerst i dag var vi deroppe. Det er enormt overbefolket, og jeg var ikke deroppe ret laenge. Til gengaeld proevede jeg at gaa et godt stykke paa inkastien. Mange turister tager en firedages vandretur paa inkastien, hvor man slutter ved Manchu Picchu, men jeg vidste godt at det ikke var noget for mig fordi, jeg ikke bryder mig om at vandre i en kaempe flok. Jeg fik det bekraeftet efter en halv times tid paa inkastien fordi saa moedte jeg de foerste, som kom vandrende imod mig. Og ikke ret lang tid efter var det naermest en lang raekke af folk der kom vandrende. Stien er relativt god, og man kan godt vandre to ved siden af hinanden, men det goer de fleste saa ogsaa, og det goer det naermest umuligt at overhale de andre. Jeg syntes det var gyseligt i den halve time jeg var en del af kolonnen paa vej tilbage til ManchuPicchu, men der er mange der nyder turen. Tilbage ved Manchu Picchu var der selvfoelgelig ogsaa massevis af folk, men det var maaske en anelse mere interessant, end at vaere paa Bakken eller i Legoland.

Til gengaeld er omgivelserne fantastiske. Bjergene er enormt flotte, og saa stejle at det er totalt umuligt at bevaege sig rundt, andet end paa de stier inkaerne lavede. Jeg var allerede oppe ved Manchu Picchu kl 6 i morges, men selv paa det tidspunkt var der masser af mennesker. Nu er kl. halv ti og jeg har allerede vaeret i Aguas Caliente en times tid, og har endnu to en halv time jeg skal vente, foer jeg skal tilbage mod Cusco.