Jeg kom til Cusco i gaar og fik indlogeret mig paa et billigt hotel, hvis navn jeg ikke kan huske. Det var med meget lav standard og ingen tv, til gengaeld var det med eget bad for 35 soles. Ejeren, der var en kvinde, sagde at der var varmt vand om morgenen, men vandet blev aldrig varmt, det var lige saa iskoldt som det kolde vand i Danmark. Brusebadet blev droppet og jeg fandt et andet hotel 100 meter derfra med eget bad, og hvor vandet er varmt, til 40 soles. Hotellet hedder "La Semblena" og standarden er meget ringe, men der er tv paa vaerelset. Jeg havde under alle omstaendigheder fundet et andet hotel fordi jeg vaerdsaetter et tv meget, meget hoejt. Baaede fordi det er fedt at kunne ligge i sengen og se tv, naar man ikke rigtig gider noget, og fordi jeg kan oeve mig paa spansk samtidig.
De ville foerst ha 50 soles for en overnatning, men jeg forklarede at jeg havde moedt to andre turister og at de fik et vaerelse med eget bad for 40 soles, saa det gik de med til. Aabenbart kan man godt forhandle sig til en anden pris paa mange hoteller, for paa Friends Home i Lima skulle jeg egentlig ogsaa ha betalt 60 soles hver dag, men jeg slap med 50 soles, undtagen fredag og loerdag, fordi jeg havde set paa internettet at det var prisen.

Torvet hedder San Blas 

Cusco er den gamle inkahovedstad, og der er omkring 300.000 indbyggere, dvs. den er ca. halvanden gange Aarhus i stoerelse. Byen ligger i ca. 3300 meters hoejde og jeg kan ikke maerke at luften er tynd, men jeg kan i hvert fald maerke at bortset fra i centrum, saa er der stort set ikke en vej der er vandret. Bakkerne omkring centrum er ikke bloede bakker med svage stigninger som i Aarhus, rigtig mange steder er de meget stejle, og meget lange, saa hvis man ikke taber pusten paa grund af den tynde luft, saa goer man det i hvert fald paa grund af bakkerne. Samtidig er det saa smart indrettet at alle de billige hoteller ligger lidt oppe paa bakkerne, saa man er garanteret lidt motion hver gang man bevaeger sig uden for hotellet. Ingen grund til at loebetraene her for at holde kondien ved lige.

Nogle gamle inkaruiner jeg tilfaeldigvis kom til at gaa igennem

Da jeg havde faaet mit bad paa "La Semblena" ville jeg gerne ha et billede af byen set oppefra, saa jeg gik op ad bakken. Ved et tilfaelde kom jeg igennem et omraade med nogle gamle inkaruiner og da jeg gik ud gennem indgangen, spurgte en mand mig om jeg havde en billet. Jeg forklarede at det havde jeg ikke fordi jeg var kommet nedefra, og bare ville ha et billede af byen set ovenfra, og saa slap jeg for at betale for en billet.

Udsigt over markerne oppe ved bygraensen.

Saa den stejle nedtur.

Efter turen op ad bakken, gik jeg ned mod centrum for at faa lidt morgenmad. Det blev paa Jacks Cafe, tror jeg den hedder og morgenmaden var glimrende. Den bestod af en stor tortilla med bagte boenner og spejlaeg og dertil en glimrende kop kaffe. 18 soles for morgenmaden og 5 soles for kaffen, hvilket er langt over mit budget. Normalt betaler jeg 10-12 soles for broed med smoer og marmelade, spejlaeg, et glas juise og en kop kaffe. Kaffen er desvaerre stort set altid neskaffe. Jacks Cafe er et af de billigste spisesteder naevnt i den danske udgave af Lonely Planet, men den er desvaerre ogsaa udelukkende skrevet til luksusbackpackere fra Hellerup. Hvis ikke man har et budget paa mindst 200-300 soles om dagen er den totalt ubrugelig.

En af de mange smalle gader i Cusco. Her fra Centrum.

Efter at jeg havde faaet mit glimrende, men dyre morgenmad, dryssede jeg lidt rundt i centrum og kiggede paa bylivet. Ved et lille torv med et springvand, havde jeg min foerste samtale paa spansk. Solen var stegende varm, saa jeg gik hen for at sidde paa en baenk i skyggen. Et aeldre pensionistaegtepar var netop ved at gaa, men manden spurgte mig om jeg kunne tale spansk. En smule svarede jeg, og saa satte han sig ned igen, og vi snakkede lidt sammen. Parret lignede et typisk aegtepar af indiansk afstamning, og de kom fra en by hvis navn jeg ikke kan huske, men som ligger i det centrale Peru. De var ligesom mig turister i Cusco og havde vaeret i byen siden 10. december. Han spurgte om jeg havde vaeret i Mancu Picchu, og jeg svarede at det havde jeg ikke endnu, men at jeg ville ta derhen senere. Han svarede at han heller aldrig havde vaeret i Manchu Picchu men at de skulle derhen om fem dage.
Da konen var lidt utaalmodig efter at komme videre og da mit spansk ikke er godt nok til at foere en ordentlig flydende samtale, gik de videre. Meget interessant at snakke lidt med ham. Jeg ville aldrig ha gaettet at han selv var turist i Cusco. Han lignede bare enhver anden fattig indianer med inkaforfaedre. I det mindste fik jeg bekraeftet, at jeg kan kommunikere paa spansk, selv om der er lang vej endnu, til at det bliver flydende.

Fra Plaza de Armas, der regnes som Cuscos centrum.

Plaza de Armas

Det lille torv hvorjeg moedte den aeldre indianer. Muligvis Plaza Regocijo.

Gaden lige oven for San Blas.

I oevrigt kom der en kvinde fra hotellet og plaprede loes mens hun viftede med en halvtressolesseddel. Godt nok kunne jeg forstaa hvad den gamle indianer sagde,  fordi han var klog nok til at tale langsomt og tydeligt og med korte, enkle saetninger, men selv om kvinden fra hotellet snakkede saa hurtigt at jeg ikke fattede hvad hun sagde, fattede jeg at hun ville ha 50 soles. Aabenbart snakker de ansatte paa hotellet ikke sammen, saa jeg protesterede kraftigt. Hun lod sig saa heldigvis noeje med 40 soles, for ellers skulle jeg igen ha vaeret paa jagt efter et nyt hotelvaerelse. 

Aergerligt at jeg ikke kan downloade billeder paa hotellets computer, for her er en oeredoevende larm, saa det ikke er til at holde ud. Fremover skriver jeg hele teksten paa hotellets computer og downloader billederne fra en internetcafe.