Her sker ikke saa meget , men i forgaars var jeg for foerste gang inde i centrum i Lima, fordi Sandra skulle ha et pas. Sandra har en soester som arbejdet i Israel, og Sandra vil ogsaa gerne til Israel og arbejde, fordi hun der kan tjene mange flere penge end i Peru. Den aeldste son er gammel nok til at klare sig selv, og den yngste vil vist gerne bo hos sin far, saa hun mener ikke det vil vaere et problem. Grunden til at hun gerne vil tjene nogle flere penge, er for at faa raad til at give soennerne en uddannelse. En ufaglaert tjerner ikke mere end 1500-2000 kr. om maaneden, mens f.eks. en geolog i mineindustrien tjener mere end 30.000 kr. om maaneden, saa det goer jo en enorm forskel, om man har en hoejere uddannelse her. Saa jeg fulgte med hende ind til centrum, for alle i Peru skal hen til migrationskontoret i Lima for at faa et pas.

Sandra er ikke vant til at vaere i centrum saa hun var vildt bange for roevere og lommetyve. Da vi skulle gaa hen ad en gade, spurgte hun en sikkerhedsvagt uden for en bygning, om det var farligt at gaa hen ad gaden, og man kunne se paa hans ansigtsudtryk, at han blev enormt forbavset over at hun kunne finde paa at spoerge om det. Paa trods af vagtens forsikringer om at det ikke var farligt at gaa hen ad gaden, var hun alligevel ikke saerlig tryg ved det.

Migrationskontoret er selvfoelgelig en hel bygningn og det gik alligevel hurtigere med at faa et pas, end jeg havde frygtet. Foerst en times tid i koe i en bank som laa i bygningen, hvor hun skulle betale 40 soles, og dernaest, skulle hun et andet sted hen i bygningen for at faa taget et billede, og ordnet nogle ting. Det tog nok en halv time, og saa skulle hun vente i to timer paa at faa sit pas. Mens vi ventede, spiste vi middag og det var ret billigt. 8 soles for en menu bestaaende af en forret, hovedret og noget drikkelse. Da det var lang tid vi skulle vente delte vi to store oel i mellemtiden og de kostede kun 7 soles stykket.

Jeg ville vente udenfor bygningen, mens hun hentede sit pas, men hun insisterede paa at jeg skulle med indenfor, fordi det efter hendes mening var alt for farligt udenfor. Det var det ikke. Det var hoejlys dag og der var masser af mennesker paa gaden, og der stod to vagter i doeren. Der er omraader i Lima som er farlige selv ved hoejlys dag, men ikke selve centrum. Der er alt for mange mennesker, men det er selvfoelgelig, fordi hun ikke er vant til at faerdes i centrum. Hun fik sit pas, saa nu bliver det spaendende at se, om hun kommer til Israel.

I dag er der 7 uger tilbage, og jeg venter stadig paa bedre vejr i bjergene, men det er vist langsomt ved at bedre sig. Cesar mener, at bare det at koere i bjergene, er for farligt endnu, fordi der er stenskred paa grund af regnen, og for nylig blev to passegerer draebt da en sten ramte deres bus. Nu skal man jo vare usandsynlig uheldig for at blive ramt af et stenskred, men jeg venter nok et par uger mere, inden jeg tar op i bjergene. Her er jo ogsaa yderst behageligt at opholde sig, saa det goer ikke noget.